Nordsjö Expert app

Visualiser farven med det samme på væggen og find farve- og produktinformation
Se
Nordsjo Professional 5

Totalrenovering af kontorlokaler til Bane NOR Eiendom

Bane NOR Eiendoms administrationskontor ligger i Trondhjem, Norge. Da de sidste efterår skulle renovere deres kontorlokaler, faldt valget på Malermester Talseth & Husby AS, der sværger til Nordsjö produkter. 

- Det drejer sig kun om indvendig renovering af i alt 250 m², selve opgaven er altså i sig selv ikke særligt stor, men fordi bygningen er så gammel, har det været en omstændig og tidskrævende proces," fortæller Kristian Monsøy på Malermester Talseth & Husby AS. Han har været ansvarlig for det overfladearbejde, der er udført i de gamle kontorlokaler, der tilhører Bane NOR Eiendom i Trondhjem. 

- Lokalerne bestod af en del gamle vægge og overflader, som vi måtte hive og slide i for at finde ud af, hvilken type behandling de forskellige overflader skulle have. Der var glasfiberstrimler, gammelt tapet, og flere steder måtte vi igennem flere lag gammelt gips og spartel," forklarer Monsøy og tilføjer, at al gulvbelægning også blev revet af, gulve blev afrettet og erstattet med tæppefliser og massive trægulve.  

Nordsjo Professional Christian Monsoy

Kvalitet fra A til Z

Monsøy fortæller videre, at han trods en masse besværligt arbejde godt kan lide netop denne type projekter med totalrenovering som hos Bane NOR Eiendom. Ifølge Monsøy er det særligt vigtigt, at kunden forstår, at denne type opgaver tager tid, og i stedet lægger fokus på godt håndværk, kvalitet og slutresultater frem for den kortest mulige tidsfrist. 

- Med denne type opgaver er det aldrig til at sige, hvor lang tid det vil tage. Vi ved det næsten ikke, før vi har revet det hele ned og er begyndt at skrabe. Men med god planlægning og godt samarbejde mellem alle de involverede parter er det sjove projekter at arbejde med," siger Monsøy. 

 

Rådgiver i Bane NOR Eiendom, Tor Magne Krattum, roser Malermester Talseth & Husbys indsats i projektet. 

- Det er jo en gammel administrationsbygning, der er ejet af Bane NOR Eiendom. Selve bygningen blev opført i 1911, og har gennem årene huset forskellige jernbanefolk, der har været knyttet til Norges Statsbaner, den norske jernbanestyrelse, Cargonet og nu også VY og Bane NOR. Renoveringen har været noget af en opgave, men Talseth & Husby AS har meget dygtige fagfolk, der virkelig ved, hvad de laver," siger han. 

1 Nordsjo Professional 5
2 Nordsjo Professional 5

Altid Nordsjö

Kristian Monsøy har brugt Nordsjö produkter, så længe han kan huske. 

- Jeg har brugt Nordsjös produkter i alle årene og har sjældent eller aldrig oplevet, at der er noget at udsætte på dem. Nordsjös produkter er dem, jeg er mest vant til, og det er også dem, der giver det bedste resultat. Det er min opfattelse, at alle Nordsjös produkter er af utrolig god kvalitet," siger han. 

 

Til dette konkrete projekt, hvor forskellige spartelmetoder var en stor del af opgaven, valgte Monsøy at bruge en kombination af Nordsjö Professional gipsspartel, Nordsjö Professional mediumspartel LS/104, Nordsjö Professional rullespartel og Nordsjö Professional gipspladespartel.

- Nordsjö Professionel gipspladespartel bruger jeg til at lægge papirstrimler på gipspladerne med. Det er som sådan et produkt, som alle mærker har, men jeg har aldrig oplevet, at papiret har sluppet gipspladerne efter at have brugt netop gipspladespartlen fra Nordsjö. 

 

På de eksisterende gamle vægge brugte Monsøy Nordsjö Professional gipsspartel til at klare de største ujævnheder. Derefter brugte han en kombination af Nordsjö Professional mediumspartel LS/104 og Nordsjö Professional rullespartel til henholdsvis fuldspartling og fugespartling. 

Alle overflader blev grundet med Nordsjö Professional Grunn + og derefter givet to lag Nordsjö Professional 5. 

- Som regel bruges som standard glans 7 i offentlige bygninger, men personligt synes jeg, at maling med glans 5 fungerer meget bedre på store flader med mange refleksioner. Med Nordsjö Professional 5 får man en langt mere mat og afdæmpet overflade. Nordsjö Professional 5 har med andre ord nogle af alle de kvaliteter, jeg går efter ved en maling: Den er mat, dækker godt og er meget let at arbejde med," beskriver Monsøy. 

 

Jørgen Blomstrøm, distriktschef for Nordsjö Proffessional i Midt-Norge, fortæller, at Nordsjö Professional 5 er en akrylforstærket PVA-maling til indendørs brug. 

- "Nordsjö Professional 5 dækker virkelig godt og giver et mat og flot resultat. Den opfylder kravene for Svanemærket, EU-Blomsten og Breeam Nor og er velegnet til de fleste projekter med fokus på miljøet og moderat påvirkning." 

 

Derudover forklarer han, at de har et rigtig godt samarbejde med Malermester Talseth & Husby AS. 

- "Vi har et godt samarbejde, der rækker flere årtier tilbage. Det er dejligt med engagerede malere, der kommer med feedback, og som er optaget af at opnå et rigtigt godt resultat." 

5 Nordsjo Professional 5
Nordsjo Professional 5

Æstetisk smukt og topmoderne

Selvom denne type renoveringsopgaver kan være både langvarige og krævende, taler slutresultatet i dette projekt for sig selv. De matte vægge med afdæmpede farver fremstår sarte og smukke. En gammel mur er slebet ned og renoveret og står i skarp - men helt rigtig - kontrast til det moderne udtryk. Og selv om langt de fleste mennesker hos Bane NOR Eiendom ikke vender tilbage fra hjemmekontoret før tidligst i september, er Tor Magne Krattum fra Bane NOR Eiendom yderst tilfreds med resultatet. 

- Vi har nu fået helt nye og topmoderne kontorlokaler. Det er simpelthen blevet virkelig fint. Nu glæder vi os til, at vi alle kan komme tilbage på kontoret og tage alt i brug," slutter han. 

Norsjo Professional 5
Nordsjö Professional Expert app appstore google play
Henter dataene, vent venligst...